BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Receptionist søges til Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference
Kan du give vores gæster en fortryllende oplevelse båret af udstrakt service, møder midt i den smukkeste natur, en hyggelig stemning, varme smil og masser af forkælelse?
Som receptionist er du husets "hjerte" og den første, som vores gæster møder, når de ankommer til hotellet. Her er din vigtigste opgave at få gæsterne til at føle sig trygge og hjemme, uanset om de er danske virksomheder, udenlandske feriegæster eller private selskaber. Din evne til at sætte dig ind i vores gæsters behov skal være med til at sikre, at de får lige nøjagtig den ekstra forkælelse, som de har brug for.
Jobbet er til dig, der:
- Elsker at servicere og forkæle gæster - og har erfaring fra lignende stilling
- Kan arbejde både kreativt og struktureret med konference-, hotel- og selskabsreservationer
- Den opmærksomme værtinde/vært som sikrer de bedst mulige rammer for vores gæster
- Kan booke og navigere i Spectra
- Har en god udstråling, er smilende, stabil og arbejder selvstændigt
- Bevarer det kølige overblik - også i pressede situationer
- Skriver og taler dansk/engelsk
Vi tilbyder:
- Trygge ansættelsesvilkår og fordelagtige personalegoder
- En fantastisk virksomhedskultur med plads til den enkelte og rig mulighed for udvikling
- Et hold dygtige og passionerede kolleger, der glæder sig til at få dig med på holdet
- En atmosfære som er afslappet og uden stramtsiddende slips
- Ansættelsen kan være mellem 28 og 37 timer, fordelt på dagsvagter, aftenvagter (indtil kl 20) og fordelte weekendvagter
Som ansat på Skarrildhus har du trygge ansættelsesvilkår og personalegoder. Atmosfæren er afslappet, og du får rig mulighed for at udvikle og forfølge egne idéer i et selvstændigt job, hvor du er med til at skabe gode resultater.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Direktør, Kirsten Secher Villumsen, på telefon 2027 9801 eller mail kisv@sinatur.dk.
Ansøgning og tiltrædelse: Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler så skynd dig at send din ansøgning nu! Send din ansøgning via linket nedenfor.
Om os: Skarrildhus er en del af hotelkæden Sinatur Hotel & Konference, der består af i alt seks unikke hoteller med smuk natur som fællesnævner. Alle Sinaturhotellerne har høje ambitioner, når det kommer til at passe på naturen og drive en ansvarlig forretning. Vi har en række ambitiøse mål på naturens vegne, der blandt andet betyder, at vi erB Corp certificeret. Det er en dokumentation på, at vi lever op til de højeste ansvarlige standarder indenfor miljømæssige og sociale forhold. Vi er på en spændende grøn rejse, som kun lige er begyndt, og som du får rig mulighed for at være en del af.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference, Sdr. Ommevej, 6933 Kibæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017747