Bliv dagtilbudsleder i et veldrevent miljø i Herning Kommune

dato

Her skaber vi Venskaber - dagtilbudsleder søges!

Er det en mission, du vil lede for et af vores meget veldrevne dagtilbud? Så skal du læse mere her!

Dagtilbudsområdet i Herning Kommune
I Børn og Unge og på dagtilbudsområdet ”Skaber vi Venskaber”, vi skaber dagtilbud af høj kvalitet og vi arbejder sammen.

Som dagtilbudsleder i Herning Kommune vil du opleve et decentralt råderum med frihed og handlerum. Samtidig bliver du en vigtig del af et dagtilbudsområde med flere store spændende dagsordner som dels skal ledes i fællesskab og dels ledes ind i dit eget dagtilbud. Det drejer sig fx om:

  • Kvalitetsdagsorden, hvor vi holder fanerne højt med den styrkede pædagogiske lærerplan og netop har fået vedtaget en ny ramme for kvalitetsudvikling.
  • Ledelse af god faglighed, hvor vi står foran et rigtig spændende kompetenceudviklingsforløb.
  • Frisættelsesdagsorden, der bl.a. styrker den enkelte leders og bestyrelses valg og reducerer centralt besluttede dokumentationskrav.
  • Tilknytning og tiltrækning, der handler om både nedbringelse sygefravær, implementering af årsnorm, øge andelen af uddannet arbejdskraft, minimumsnormering, ledelsestalentudvikling mv.
  • Ambition om fortsat styrkelse af samarbejdet med civilsamfundet i initiativer som vores ”Herningmodel”, ”sammen om det sociale arbejde” ”dagtilbudsvenner” og meget mere.

Disse dagsordner er du naturligvis ikke alene om. Som leder indgår du dels i en samlet ledergruppe på dagtilbudsområde, i mindre netværksgrupper, i sparring med chef og forvaltning og sammen med dit eget lokale ledelsesteam. Derudover er der en række netværk og mødefora på tværs af børn og unge og på tværs af hele Herning Kommune.

Klatretræet, Kibæk
Som den nye leder af Klatretræet i Kibæk, bliver du leder for et kommunalt aldersintegreret dagtilbud med børn fra 0 - 6 år der pt. har pt. 38 vuggestue- og 119 børnehavebørn.

I Klatretræet arbejder vi sammen som et hus for at skabe sammenhængskraft, have få, men meningsfulde overgange for børnene og en fælles kultur. Dette både i overgangen fra hjem til dagtilbud, som en del af det internationale forskningsprojekt ”Butterfly”, i barnets tid i Klatretræet og i overgangen til Kibæk skole

I Klatretræet lægges der stor vægt på et godt miljø for både børn og voksne. Der er fokus på et højt fagligt niveau og psykologisk tryghed, hvilket er to ting der er hinandens forudsætninger og går hånd i hånd.

Vi arbejder med udgangspunkt i vores indsatsområder natur, sang og bevægelse; vi er certificeret Sangglad profil, pædagogisk idrætsinstitution samt arbejder med Grønne Spirer.

Vi har fokus på den styrkede pædagogiske læreplan. Hele personalegruppen arbejder ud fra principper og værktøjer fra ”Herningmodel Dagtilbud” og sprogplatformen Nebula. Vi arbejder med en metalliserende tilgang til børnene og ud fra det enkelte barns mestringsniveau tilrettelægger vi vores lege- og læringsmiljøer, så alle børn oplever at lykkedes i deres hverdag
Der er sund frokostmåltidsordning fra Kibæk Krydsfelt. Klatretræet er placeret i en nyere bygning, tæt ved skole, SFO, og hallen.

Klatretræet har desuden en god og engageret bestyrelse, et godt MED-samarbejde og du vil blive mødt af en dygtig og dedikeret pædagogisk leder, som sammen med dig udgør Klatretræets ledelsesteam.

Stillingen er ledig fordi den nuværende leder har valgt at gå på pension.

Vi ønsker os
Som den nye leder af et veldrevet dagtilbud ønsker vi, at du fortsat arbejder for udvikling og sikring af den pædagogiske og strategiske retning for Klatretræet samt sikre høj kvalitet og sikker drift. Dette arbejde skal naturligt indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med den pædagogiske leder, medarbejdere og forældrebestyrelsen.

Du har en pædagogisk baggrund og erfaring med ledelse. Måske har du taget relevant efter/videreuddannelse inden for ledelse eller alternativt er du interesseret i at tage det.

Som leder er du ambitiøs og involverende, engagerende og motiverende. Du kan sætte retning og holde kursen samtidig med at sikre at du har godt følgeskab. Samtidig er du ærekær for dit arbejde og tilgængelig i hverdagen.

Du kan bidrage aktivt til at udvikle igangværende indsatsområder, understøtte trivsel og et godt arbejdsmiljø. Du er nærværende, udadvendt og humoristisk og møder mennesket i en anerkendende tilgang. Du besidder gode kommunikative evner, kan lede opad, ligesom du også kan se indad og handle når opgaven kalder på det.

Som leder kan du arbejde struktureret, vedholdende og skabe resultater ligesom du har flair for administrativ- og økonomisk ledelse.

I ledelsesteamet er du en kompetent sparringspartner, kan bevare overblikket, samle trådene og er optaget af høj faglig kvalitet, data, samt ny viden indenfor området.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Dagtilbudschef Marianne Rahbek, telefon 41 57 18 81, mail: marianne.rahbek@herning.dk eller pædagogisk leder Dorthe Vang Kristensen, telefon 29 10 16 95, mail nikdk@herning.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst og forhåndsaftale. Der er tale om en fuldtidsstilling på lederoverenskomst.

Ansøgningsprocedure
Der er ansøgningsfrist den 8. oktober kl. 8.00.
Der udvælges kandidater til første samtale 9. oktober. Første samtale afholdes 20. oktober og for kandidater der går videre til anden samtale vil der være testforløb. Anden samtale er 27. oktober.
Ansættelsesudvalget består, foruden dagtilbudschefen af forældrebestyrelses- og medarbejderrepræsentanter, den pædagogiske leder og en lederkollega fra et andet dagtilbud.

Stillingen søges elektronisk via link i opslaget.

Vi forventer tiltrædelse den 1. december 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Natur - og idrætsinstitution Klatretræet, Velhustedvej, 6933 Kibæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9848e8b0-5539-4c20-8c55-8cb56648b89f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet