Afdelingsleder til Opholdsstedet Moesgaard, afdeling Fredhøj.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret og dygtig afdelingsleder til afdeling Fredhøj, der henvender sig til psykisk udviklingshæmmede voksne, ofte med en baggrund som domsanbragte. Vi lægger vægt på en leder, der kan kombinere medfølelse og professionalisme, og som formår at skabe psykologisk tryghed for stedets beboere og ansatte.

Om os

Vi er dedikerede til at skabe et trygt og støttende miljø for vores beboere. Vi arbejder for at imødekomme særlige behov og fremme trivsel og udvikling – alt sammen i hjemlige og varme rammer. Vores personale arbejder ud fra et neuropædagogisk perspektiv, hvor de er engageret i at skabe meningsfulde oplevelser og styrke beboernes livskvalitet.

Som leder vil du få personaleansvaret for 11 fastansatte og 8 vikarer.

Om målgruppen

På Fredhøj er der plads til 7 beboere. Idet der er tale om en målgruppe med psykisk udviklingshæmning, har de ofte også andre følgediagnoser eller adfærdsvanskeligheder. Der kan være tale om depression, angst eller en ændret virkelighedsopfattelse. Beboerne kan derudover være udadreagerende og rømningstruede.

Flere af beboerne er idømt en foranstaltningsdom og er dermed dømt til ophold på stedet. For denne gruppe af beboere gør det sig gældende, at de ikke må forlade matriklen, udover aftale indgået med statsadvokaten og kommunen.

Arbejdsopgaver

Som afdelingsleder vil du være ansvarlig for at lede det pædagogiske personale, sikre kvaliteten af opholdet og samtidig agere som brobygger mellem ledelsen og medarbejderne. Dine opgaver vil omfatte vagtplanlægning, koordinering, faglig udvikling, personaleledelse og overordnet ansvar for afdelingens trivsel og udvikling.

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse inden for pædagogik, socialt arbejde eller lignende.
  • Erfaring med ledelsesopgaver inden for social- eller sundhedssektoren.
  • Evnen til at kombinere empati og faglig kvalitet.
  • Viden om og forståelse for målgruppen.

Vi søger dig, som:

  • Er handlekraftig og kan træffe beslutninger uden at gå på kompromis med vores menneskesyn.
  • Kan motivere og støtte medarbejdere til udvikling.
  • Som hviler i dig selv og din ledelsesposition.
  • Er kommunikativ stærk og kan indgå i konstruktive samarbejdsrelationer med både personale, beboere og pårørende.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende lederstilling i en dynamisk organisation.
  • Personlig og faglig udvikling.
  • Et relativ nyt sammensat ledelsesteam, med en god stemning og lyst til fremdrift.
  • Mulighed for at præge den fremtidige udvikling.

Da vores hjemmeside står over for en opdatering, må du meget gerne ringe til os, hvis du ønsker at høre mere om hvem vi er.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest 10.03.24 til forstander Maren Hansen, på forstander@opholdsstedetmoesgaard.dk Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Opholdsstedet Moesgaard, Arnborgvej, 6933 Kibæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990760

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet